Blandet håndboldaften for de østjyske kvinder
Randers HK vandt, imens Skanderborg og SK Aarhus måtte gå tomhændede fra banen i aftenens ligakampe
Tre østjyske hold har været i aktion i landets bedste håndboldrække fra kvinder. Randers HK tog på hjemmebanen imod Team Tvis Holstebro, Skanderborg gæstede Nykøbing Falster, imens SK Aarhus i den sene kamp fik besøg af FC Midtjylland. Kun førstnævnte sejrede.
Randers HK bød Team Tvis Holstebro op til duel i en kamp, der var vigtig i forhold til at komme på afstand af bunden. Derfor var det også godt for de kronjyske nerver, at hjemmeholdet hurtigt bragte sig foran og fra midten af 1. halvleg kun udbyggede føringen. Ved pausen stod der 14-9.
Læs også
De blåblusede håndboldpiger fortsatte den sikre stil i de sidste 30 minutter, og Holstebro var aldrig i nærheden af at skabe spænding i opgøret. I sidste ende vandt Randers HK med 31-22.
Knap så godt gik det amatørerne fra Skanderborg, der var på besøg hos Nykøbing Falster. Ved pausen var opgøret her allerede afgjort. 21-13 stod den på måltavlen, og det blev kun værre i 2. halvleg. De unge piger fra Skanderborg endte med at tabe med 12 – 38-26.
Læs også
I Aarhus mødtes hjemmeholdet med rækkens førerhold FC Midtjylland, og det lykkedes faktisk de lukningstruede Aarhus-piger at gøre god modstand. Det var ventet, at midtjyderne ville få en storsejr, og efter 1. halvleg førte FC Midtjylland da også 18-10.
Men på en stærk 2. halvleg fik SK Aarhus begrænset nederlaget. Kampen sluttede 27-33.
Aftenens resultater betyder, at Randers HK sidder solidt på 8. pladsen, SK Aarhus er lige under, imens Skanderborg ligger sidst.
Resultater
Randers HK: Daniela Gustin 11, Kathrine Heindahl 9, Frederikke Gulmark 4, Mari Molid 2, Gitte Andersen 2, Martine Moen 1, Mie Højlund 1, Maria Fisker 1.
Tvis/Holste.: Mathilde Neesgaard 11, Pauline Bøgelund 3, Hege Wahlquist 2, Annette Jensen 2, Line Skak 2, Maja Eriksson 1, Line Hougaard 1.
Udvisninger: Randers HK 2, Tvis/Holste. 2.
Tilskuere: 931.
NFH, Nyk. F.-Skanderborg 38-26 (21-13)
NFH, Nyk. F.: Mette Gravholt 8, Kristina Kristiansen 8, Nathalie Hagman 5, Louise Kristensen 4, Emelie Westberg 4, Mette Gravholt 2, Sarah Iversen 2, Celine Kristiansen 2, Emma Navne 1, Lærke Nolsøe Pedersen 1, Mariana Costa 1.
Skanderborg: Laura Damgaard Lund 6, Trine Knudsen 5, Sofia Deen 4, Annika Jakobsen 3, Kristina Jørgensen 3, Caroline Svarre 2, Amalie Angel 1, Mia Hoffensitz Møller 1, Steinunn Hansdòttir 1.
Udvisninger: NFH, Nyk. F. 1, Skanderborg 1.
Tilskuere: 1.089.
SK Aarhus-FC Midtjylland 27-33 (10-18)
SK Aarhus: Anne Tolstrup Petersen 6, Julie Pontoppidan 5, Lærke Christensen 4, Anne Nielsen 3, Majbritt Toft Hansen 3, Mette Tranborg 2, Katja Ryesberg 2, Emma Mogensen 1, Charlotte Mikkelsen 1.
FC Midtjylland: Veronica Kristiansen 7, Mie Augustesen 5, Louise Burgaard 5, Stine Jørgensen 4, Sabine Pedersen 4, Louise Ellebæk 2, Emma Friis 2, Linn Blohm 2, Sabine Englert 1, Trine Jensen 1.
Udvisninger: SK Aarhus 3, FC Midtjylland 4.
Tilskuere: 345.