Partileder: Stor udfordring

Valgvideo taget af lærredet flere steder

Den aarhusianske partileder af det nationalistiske Danskernes Parti, Daniel Carlsen, er rystet over, at partiets valgvideo er blevet fjernet fra lærredet i flere biografer rundt om i Danmark:

- Det er for mig at se et udtryk for politisk censur. Det er jo kun vores reklame, der er blevet taget ned. Det synes jeg, er meget forkert, siger Daniel Carlsen til TV 2 | ØSTJYLLAND. Han lægger desuden vægt på, at partiet ikke har modtaget klager fra almindelige borgere.

Han forklarer, at det forholdsvis nye parti før har været udsat for, at folk for eksempel ikke ville trykke ting for dem:

- Det er selvfølgelig en stor udfordring, men det er heldigvis kun sket nogle få gange, siger Daniel Carlsen.

Valgvideoen er taget af lærredet i Fredericia og Hjørring, men bliver fortsat vist i Aarhus, hvor partiet også stiller op.

Se den omstridte valgvideo nedenfor: