Partikelfiltre skal gøre luften renere
Regeringen kræver, at lastbiler og busser i Århus midtby udstyres med partikelfiltre. De nye krav gælder dog ikke tog.
8. jul 2008, kl. 12:25
Mere end 30 dage gammel
Regeringen har bestemt, at Århus midtby skal være en miljøvenlig zone.
Det betyder, at lastbiler og busser skal udstyres med partikelfiltre, så forureningen bliver formindset fra udstødningen.
Men de samme regler gælder ikke for byens tog, som også kører i midtbyen.
Og det undrer vognmand Jess Abildskou, der er direktør for busselskabet Abildskou.
- Alle virksomheder skal jo forurene mindst muligt - hvad enten man har en bus-virksomhed eller en tog-virksomhed, siger han til TV 2 | ØSTJYLLAND.