Partier trækker støtten til skole-forslag

Fem partier fra Silkeborg Kommune trækker deres støtte til det oprindelige forslag

01:00

1 af 2

Silkeborg Kommunes kommende skolestruktur har skabt massiv kritik og modstand hos både skoler og forældre i kommunen.

Men nu melder et utraditionelt samarbejdet sig i koret at kritikere, da Dansk Folkeparti, Konservative, Enhedslisten, Radikale, Liberal Alliance og løsgængeren Leif Lund trækker deres støtte til forslaget tilbage.

- Vi er gået sammen i det her samarbejde, fordi skolestrukturen har så massiv modstand, så vi er nødt til at gøre noget nu, siger Mia Schmidt (C).

Skolesnak afskrækker huskøber: Vi bliver i Aarhus indtil videre

Hun og de samarbejdende partier mener ikke nødvendigvis, at der skal ni fællesskaber til som foreslået i en ny skolestruktur. Og hun håber, at det alternative samarbejde vil få byrådet til at ændre mening.

- Jeg håber, at byrådet vil ændre holdning i denne sag. Jeg tror ikke, det kan være meningen, at vi skal trække noget ned over hovedet på skolerne, forældrene og på en tredjedel af byrådet. Det giver ikke mening, hvis vi skal have en god folkeskole i fremtiden. Så skal vi have noget, der har medvind, og der er rigtig meget modvind i øjeblikket, siger Mia Schmidt.

Se interview med Mia Schmidt i videoen ovenfor.