Parkerede biler spærrede for ambulance
Patient måtte bæres et langt stykke, da ambulancen ikke kunne komme frem på grund af biler ved stranden
12. jun 2007, kl. 10:33
Mere end 30 dage gammel
En ambulance havde i aftes svært ved at komme frem til badeanstalten Den Permanente i Risskov.
Politiet måtte tilkaldes, da mange ulovligt parkerede biler spærrede ambulancens adgang til patienten, som måtte bæres fra stranden og halvvejs op ad Salonvejen til ambulancen, som også kun kunne komme derfra med stort besvær.
Mange af de ulovligt parkerede biler fik parkeringsafgift.
Politiet skriver på deres hjemmeside, at den seneste tid med det gode sommervejr har betydet mange parkeringsafgifter til ulovligt parkerede biler ved strandområdet.