Park-toiletter smadret

Nyrenoveret toiletbygning udsat for hærværk fire gange på kort tid

Genrefoto

Ukendte hærværksmænd har gjort det mere end svært for Randers Kommune at tilbyde byens parkgæster ordentlige toiletforhold.

Ifølge Randers Amtsavis har en toiletbygning i Vester Altan Parken været udsat for hærværk ikke færre end fire gange på mindre end en måned.

30. maj blev en endevæg ødelagt, 2. juni var toiletter smadret, 3. juni blev yderligere to toiletter ødelagt og 22. juni gik hærværket ud over et opholdsrum.

Toiletbygningen blev omfattende renoveret for kun halvandet år siden. Knap var det sidste søm slået i træbygningen, før grafitti-malere fik overmalet fladerne. Og i den seneste tid har toiletterne altså været udsat for groft hærværk.

På grund af hærværket har Randers Kommune besluttet at aflåse bygningen.