Par fængslet for at opbevare fem kilo narko
En 44-årig mand og hans 47-årige kvindelige samlever er blevet dømt ved retten i Randers
Et par i fyrrerne er blevet dømt fængselsstraffe for at opbevare fem kilo amfetamin i deres bopæl i Thorsø i Favrskov Kommune.
- Den 19. april 2016 blev den 44-årige og 47-åriges hjem ransaget som led i en Task Force Vest-efterforskning, og her fandt man omkring 2,7 kilo amfetamin i deres fryser samt emballage, der havde indeholdt omkring 2 kilo amfetamin, siger anklager Gitte Dyhr Thomsen fra Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Læs også
- Parrets rolle bestod alene i at opbevare narkoen for en bagmand, som endnu ikke er dømt i sagen, siger hun.
Det var den 44-årige mand, der havde lavet aftalen med bagmanden, og derfor fik han den hårdeste straf – nemlig fire års ubetinget fængsel. Han sidder nu varetægtsfængslet.
Læs også
Hans samlever blev idømt to års fængsel, men blot et halvt år af straffen er gjort ubetinget.
De to dømte ankede begge dommen.