Pant mod kræft

Samler 61.000 til Knæk Cancer

02:02

1 af 2

25-årige Trine Nedergaard fra Silkeborg har siden nytår samlet flasker for 60.420 kroner. De penge går til kampen imod kræft. Hendes egen mor fik nemlig sidste år konstateret akut leukæmi.

- Når man selv har en mor, der bliver ramt, så har man lyst til at gøre alt i verden for at hjælpe, siger Trine Nedergaard til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Indsamlingen begyndte i januar som en gruppe på Facebook. Trine Nedergaards oprindelige mål var 2.500 kroner. Det mål nåede hun hurtigt. Og så lavede en kammerat en hjemmeside, hvor folk kunne donere penge og pant.

- Så tog det fuldstændig fart. Det væltede ind med kontanter og masser af flasker. Det er helt overvældende, siger Tine Nedergaard.

Hvis du vil donere flasker til Trine Nedergaards kamp mod cancer, kan du gøre det på hendes hjemmeside.

Pengene fra indsamlingen donerer Trine Nedergaard på lørdag, når TV 2 holder indsamlingsshow for Knæk Cancer.

Se mere om den utraditionelle indsamling i videoen øverst i artiklen.