Pakkeposten har travlt

Post Danmark sætter pakkerekord

01:32

1 af 2

Der er aldrig blevet sendt så mange pakke som i denne jul. Sådan lyder fra Post Danmark.

Pakkepresset er så stort, at Post Danmark helt ekstraordinært også omdelte pakker her til morgen, lørdag den 20. december.

De mange pakker skyldes især, at danskerne foretager flere og flere juleindkøb på nettet.

- Det alene har faktisk medført 10-12 procent flere pakker end på samme tidpunkt sidste år, siger Per Bruno Nielsen, der er postmester i Randers, til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Alene tirsdag, onsdag og torsdag i denne uge har Post Danmark afleveret tæt på halvanden million forsendelser fra nethandlen, og en undersøgelse lavet af TNS Gallup viser, at 58 pct. af danskerne regner med at købe en eller flere julegaver på nettet i år.

Og der er stadig masser af pakker, der skal ud inden jul - men det skal nok lykkes, lover postmesteren i Randers.

- Vores medarbejdere er friske på, at selvfølgelig skal pakkerne ud - og de skal ligge klar under træet den 24. december, siger Per Bruno Nielsen.

Post Danmark har sidste omdeling af breve og pakker inden jul tirsdag den 23. december. Det betyder, at man kan sende A-breve og pakker til levering inden jul helt frem til den 22. december.

TV 2 | ØSTJYLLAND var lørdag morgen med pakkeomdeler Paul Cannon rundt i Randers. Tag med i videoen øverst.