Pænt efterårsvejr over Østjylland lørdag
Vinden lægger sig lørdag og lægger grund for en pæn efterårsdag med kun enkelte byger over Østjylland.
Lørdag lægger vinden sig over Østjylland og giver mulighed for en fin dag med stille vejr:
- Der vil være risiko for enkelte byger, men det bliver færre end i går. Vi kommer måske til at se flere skyer på himlen end fredag, men det mere stille vejr vil betyde, at det vil være ligeså behageligt at være ude, som det var i går, fortæller Per Christiansen, TV2 Vejret.
Ud på eftermiddagen vil vinden gå i sydvest, og det varsler om et nyt vejrskifte, hvor en koldfront skal gennem landet.
- Det ser ikke ud til, at der er de store millimeter regn og byger i det. Noget af det vil falde i løbet af natten til søndag og drypper af i løbet af søndagen, siger Per Christiansen, TV2 Vejret.
Læs også
De kommende dage vil vinden rykke sig til nordvest og mere stik nord, hvilket betyder at det i næste uge, kan være nødvendigt at finde efterårstøjet frem, fordi det bliver lidt køligere.