Pædagogstrejken er slut

Strejken blandt pædagogerne i Århus er slut. BUPL og Kommunernes Landsforening har indgået forlig.

Tusindvis af århusianske forældre kan ånde lettede op.

Strejken blandt pædagogerne i kommunens daginstitutioner er slut.

Konflikten er afblæst, fordi Kommunernes Landsforening (KL) og pædagogernes fagforening, BUPL, er blevet enige om en aftale om ny overenskomst for landets cirka 60.000 pædagoger.

Dermed er de århusianske daginstitutioner igen åbne fra på tirsdag.

Forliget betyder også, at den varslede lockout i samtlige landets kommuner fra næste uge ikke bliver til noget.

Se mere i TV 2 | ØSTJYLLAND kl. 20.15.

Læs mere på tv2oj.dk's strejke-tema