Pædagogerne strejker fra mandag

61 procent af pædagogerne har stemt nej til overenskomst, og dermed er strejken i Århus en realitet fra mandag.

Forældrene til omkring 15.000 børn i Århus Kommune har nu resten af ugen til at finde ud af, hvordan deres børn skal passes fra mandag den 19. maj.

Pædagogernes forestående strejke er ikke længere en mulighed, den blev en realitet tirsdag eftermiddag, da resultatet af urafstemningen om overenskomsten blev offentliggjort.

61 procent af BUPL's medlemmer har stemt nej til de foreslåede 12,8 procent.

Se mere i aftenens udsendelse klokken 19.30 på TV 2 | ØSTJYLLAND.

Læs mere på tv2oj.dk's tema om strejken