Pædagogerne mangler opbakning

De vil have mere i løn. Meget mere i løn. Men et flertal af danskerne bakker slet ikke op om det krav.

Det er nu otte dage siden, at pædagogerne begyndte deres strejke. De er blevet tilbudt 12,8 procent ekstra i lønningsposen over tre år, men det er for lidt mener de.

Det mener to ud af tre danskere ikke, viser en ny undersøgelse som Gallup har lavet for Berlingske Tidende.

- Det kan jeg jo ikke forstå. Vores uddannelseslængde svarer jo til mange andre offentlige fag, men vi får bare ikke det samme i løn, siger pædagog Karen Andersen.

Ifølge undersøgelsen mener hver femte dansker, at BUPL-folket skal have mere end Kommunernes Landsforenings udspil.

<b>Se mere om den sag i vores nyhedsudsendelse klokken 12.10.</b>