Pædagoger til stormøde
Strejken blandt pædagogerne er suspenderet, men mandag må forældrene stadig selv klare pasningen i Århus.
16. jun 2008, kl. 10:12
Mere end 30 dage gammel
Mens sygeplejerskerne er begyndt at arbejde igen, begynder pædagogerne først tirsdag.
Lige nu holder de århusianske BUPL-medlemmer stormøde i Arenaen, selv om strejken officielt er suspenderet. Det betyder, at de århusianske forældre også i dag selv må arrangere pasningen af deres børn.
Formålet med dagens møde er blandt andet at diskutere det indgåede forlig, som pædagogerne skal stemme om den senest den 25. juni.
Vi har mere om dagens stormøde i dagens nyhedsudsendelser.