På med lufferne: Sneen er faldet i Østjylland
Det er med at nyde sneen. Snart er den formentlig væk
Hvis man er elsker synet af sne, er det måske en god idé at lægge iPaden til side og gå en tur udenfor onsdag aften.
I hvert fald er gaderne og græsplænerne flere steder i Østjylland farvet hvide af de snebyger, der har passeret forbi landsdelen.
Læs også
Der er dog med at tage lufferne på ret hurtigt. Sneen får næppe lov til at blive liggende ret længe.
Ifølge TV 2 Vejret kommer temperaturerne til at ligge omkring frysepunktet frem til morgentimerne torsdag. Derefter bliver det en smule lunere, hvilket betyder, at det tynde lag sne formentlig hurtigt forvandles til sjap på fortovene.
Næppe nok til en snemand
Der er dog stadig mulighed for flere snebyger torsdag, men da temperaturerne som sagt er gået i plus, får børnene næppe chancen for hverken at bygge snemænd eller tage en kælketur på den nærmeste bakke.
Mens børnene formentlig glæder sig over den smule sne, der er faldet, er der formentlig en del bilister, der glæder sig til foråret. Tidligere onsdag advarede DMI mod glatte veje overalt i Østjylland.
Læs også
De glatte føre resulterede i flere uheld på vejene. Heldigvis er der ingen meldinger om alvorlige ulykker med personskade.
På TV 2 ØSTJYLLANDs facebookside har vi modtaget flere billeder fra onsdagens snefald. Du kan se nogle af dem øverst i artiklen.