På mandag åbner stadion: Kommer det hele mon til at virke?

Der venter et brag af en fest, når JYSK Park indvies på mandag. 10.000 tilskuere er lig med udsolgt til Superligakampen mellem Silkeborg IF og AGF

23:48

Silkeborg IF fik lov at spille sæsonens to første kampe på udebane, så klubbens nye stadion, JYSK Park, kunne blive helt klar til premieren. 

Nu er dagen næsten oprunden, på mandag kommer AGF på besøg, og allerede i sidste uge kunne Silkeborg IF melde fuldstændigt udsolgt til opgøret.

- Vi glæder os til at se et fyldt stadion, det har vi ikke haft i Silkeborg i mange år. Jeg glæder mig også til noget, man ikke kan måle sig til; hvordan bliver lydbilledet herinde, når vi får samlet så mange mennesker? lyder det fra klubbens direktør, Kent Madsen, i et længere interview med Nick Horup fra grønsværen på JYSK Park.

02:53

Kom med indenfor på det nye stadion her!

Luk video

Efter halvandet års byggeri er der selvsagt en vis portion spænding hos direktøren frem mod den store åbningsfest på mandag.

- Lige nu er vi først og fremmest rigtig spændte. For én ting er, at vi tror det hele virker. Men 10.000 mennesker på mandag er helt fantastisk, så vi belastningsprøver det nye anlæg 100 procent. Vi har lidt sommerfugle i maven men også enormt store forventninger.

Hidtil har stadionprojektørerne for eksempel kun været tændt i tre timer ad gangen, men torsdag lod de dem være tændt meget længere, for at sikre sig, at de ikke pludselig slukker under mandagens Superliga-kamp.

Det splinternye stadion har et samlet prisskilt på omkring 150 millioner kroner. Silkeborg IF Invest har, med hjælp fra erhvervslivet i og omkring Silkeborg, lagt de 90 millioner, mens kommunen betaler de resterende 60.

Kunstgræs møder hård kritik

Mens mange aspekter af det nye stadion er blevet rost til skyerne, så har en af de væsentligste dele fået en hård medfart i hele fodbolddanmark. Underlaget, som fodboldkampene skal spilles på, er nemlig kunstgræs. 

Det underlag findes også i FC Nordsjælland, hvor banen de seneste sæsoner er blevet kåret til Superligaens dårligste. 

- Vi skal spille forårets første hjemmekamp cirka den 10. februar. Og den dag ser vores bane akkurat lige så fin ud, som den gør her i dag i juli måned. 

Læs også Stadionlamper bliver til loftslys for velgørenhed

- Og det, der er tricket med kunstgræs, er, at man kan udvide brugen af stadion ganske betydeligt. Vores gode kolleger ovre i Farum (hos FC Nordsjælland, red.), de afviklede sidste år op mod 200 fodboldkampe på deres stadion. Det betyder, at der er ganske mange andre end bare Superligaholdet, der kommer ind og spiller her, siger Kent Madsen.

I afspilleren øverst på siden kan du se hele interviewet med Kent Madsen, hvor Nick Horup og klubdirektøren også kommer ind på rygeforbud, økonomien og sportslige forhåbninger.