På vej til Aarhus
Sculpture-værker er ved at ankomme
21. maj 2013, kl. 17:20
Mere end 30 dage gammel
Årets kunstværker til Sculpture by the Sea er ved at ankomme til Aarhus.
Indtil Sculpture by the Sea løber af stablen skal værkerne stå i en lagerhal, hvor størstedelen af dem opbevares og færdiggøres, inden udstillingen åbner den 1. juni.
I alt 64 kunstværker fra hele verden er med, når den store udstilling åbner i Aarhus. Udstillingen koster godt 15 millioner kroner, men her kort før åbningen mangler der stadig 2 millioner kroner på budgettet.
Borgmester i Aarhus Jacob Bundsgaard (S) lover dog, at pengene nok skal blive fundet.
- Vi må erkende, at vi ikke er nået i mål, men der arbejdes ihærdigt på at sikre, at økonomien kommer i balance, siger borgmester Jakob Bundsgaard.