På vej mod toppen

Djurs Sommerland mere populært end nogensinde før

Djurs Sommerland er udviklet sig til en gigant blandt de danske forlystelsesparker.

Med et besøgstal på 623.000 sidste år fastholder Djurs Sommerland sin position som landets femte største attraktion.

Parken ved Nimtofte kan desuden glæde sig over, at den med en vækst på 30 procent på fem år er den danske forlystelsespark, der har haft størst fremgang.

Det viser attraktionslisten for 2012, som VisitDenmark netop har offentliggjort.

Se: Rekordbesøg i sommerland

- Det kræver en konstant produktudvikling, hvis man som forlystelsespark skal tiltrække flere besøgende. Derfor har vi især siden 2008 investeret markant i nye forlystelser for både små og store, så vi hele tiden gør produktet så attraktivt som muligt for børnefamilierne, siger administrerende direktør i Djurs Sommerland Henrik B. Nielsen i en pressemeddelelse.

- Den store vækst i besøgstal tyder på, at vi rammer godt ind i familiernes ønsker, fortsætter han.

Samlet set har Djurs Sommerland investeret knap 250 millioner kroner i nye forlystelser over de seneste fem år.

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig