På vej mod aftale
Amtsavisen er stadig til salg
Da Randers Amtsavis i midten af maj blev sat til salg af Berlingske Medias udenlandske ejere, meldte en kreds af lokale erhvervsfolk sig hurtig på banen som mulige købere. Dermed vil det 202 år gamle dagblad igen være på lokale hænder, og de har ambitioner om at skabe en avis med masser af nyheder og masser af lokal sport.
Det er chefen for Randers Amtsavis, Turid Fennefoss, der har sat avisen til salg, og hun har fået en deadline på seks uger til at sælge den. Den deadline løber snart ud, og ifølge Søren Fischer, Direktør for Randers Tandhjuldfabrik og formand for mulige lokale købere af avisen, skal der snart købes avis i Randers.
- Vi bevæger os mod målet, men vi diskuterer stadig flere forskellige ting, især prisen, siger Søren Fischer i dag til TV 2 | Østjylland.
Han vi dog ikke fortælle, hvornår han regner med at blive avisejer.