På sygehuset efter trafikuheld
34-årig mistede kontrollen over sin bil
10. apr 2013, kl. 11:01
Mere end 30 dage gammel
Et øjebliks uopmærksomhed var tirsdag årsag til et trafikuheld i nærheden af Them.
Ifølge Midt- og Vestjyllands Politi kørte en 34-årig mand fra Aarhus ad Ryvej mod øst, da han mistede kontrollen over sin bil.
- Bilen kørte ud i rabatten og videre ned i grøften. Den fortsatte, indtil den til sidst havnede på en markvej, der krydsede grøften, siger politiets vagtchef til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Den 34-årige bilist blev efter uheldet indlagt på sygehuset. Manden, der kommer fra det vestlige Aarhus, er dog ikke alvorligt kvæstet, vurderer politiet.