På rov efter medicin og cola
Ubudne gæster luskede rundt i sundhedshus
Det er ikke kun private hjem, som fået ubudne gæster i påsken.
Også i Grenaa Sundhedshus har der været en eller flere tyve på spil. Indbruddet fandt sted natten mellem søndag og mandag.
Her blev der stjålet to blå kasser med akutmedicin til genoplivning, en pengekasse og nogle sodavand.
- Medicinen er ikke livsfarlig, men hvis folk finder det, må de gerne levere det tilbage, siger politiassistent Gert Nørholm fra lokalpolitiet i Grenaa til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Politiet ved endnu ikke, hvordan tyven eller tyvene har fået adgang til sundhedhuset.
Det skyldes blandt andet, at sundhedshuset er ved at blive renoveret og det derfor er uvist, om alle døre var låst korrekt, fortæller politiet:
- Der er tvivlsomme aflåsningsforhold i øjeblikket på grund af renoveringen, så det er ikke til at sige med sikkerhed. Der er også tegn på aflistning af et vindue, siger politiassistent Gert Nørholm.