På randen af CL-exit

Randers HK tabte til Oltchim Valcea

Først røg Viborg HK ud. Og senere søndag stod det klart, at også Randers HK er yderst tæt på at være færdige i dette års udgave af Champions League.

Randers HK tabte 23-27 på udebane til rumænske Oltchim Valcea og har kun en yderst teoretisk mulighed for at avancere fra gruppespillet i Champions League.

De rumænske kvinder trak fra Randers i anden halvleg, efter at de to hold have spillet helt lige i første halvleg, som endte 10-10.

Randers har blot to point på tredjepladsen, mens Oltchim Valcea nu har otte point på gruppens førsteplads.

Kan stadig hentes af Randers

Det østrigske storhold Hypo Niederösterreich har seks point på andenpladsen og kan i teorien hentes af Randers, hvis østjyderne vinder en storsejr over østrigerne på hjemmebane.

Derudover kræver det, at Randers vinder næste rundes Champions League-kamp ude mod Buxtehude, samtidig med at Oltchim Valcea vinder ude over Hypo Niederösterreich.

Randers HK tabte det første opgør mod Hypo Niederösterreich med 25-32, men jyderne har fordel af hjemmebane i det måske afgørende opgør i gruppen, som skal spilles 18 november.

Randers HK har dog uanset hvad stadig noget at spille for i gruppen, da klubbens nuværende tredjeplads giver adgang til EHF Cuppen.