På jagt efter trafiksyndere
Politiet foretager flere kontroller i denne uge
For to uger siden skød Aarhus Kommune en helt ny trafikkampagne i gang.
Kampagnen hedder "Aarhus bremser for gult" og skal sætte fokus på de trafikanter, der trykker lidt for hårdt på speederen for at undgå skulle holde for rødt lys.
I denne uge er Østjyllands Politi også gået ind i kampagnen. Det betyder, at politiet vil være til stede på de østjyske veje for at fange trafikanter, der ikke overholder reglerne.
Politiet var i dag blandt andet til stede i krydset ved Kystvejen og Østbanetorvet i Aarhus. Her lød vurderingen af trafikanterne omkring middagstid således:
- Der har ikke været nogen, der har kørt over for rødt lys heldigvis. Der ser til gengæld dårligt ud med de bløde trafikanter. Fire cyklister har kørt over for rødt lys, siger politiassistent Evan Chirstensen fra Østjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Trafikkontrollerne vil foregå hele denne uge.
Se en video om politiets kontroller i videoen øverst i artiklen.