På havearbejde

03:43

1 af 2

Udviklingshæmmede ordner haver for pensionister

I Malling syd for Aarhus tager de udviklingshæmmede ud til pensionister for at hjælpe dem med at klare havearbejdet.

De udviklingshæmmede er elever på Det Kreative Værksted i Malling, og det er via et projekt her, at de tilbyder deres arbejdskraft. Og den koster ikke andet end en kop kaffe og en snak.

- Det er noget, som giver vores elever noget selvværd tilbage, fordi de kan gøre noget, der virkelig gør glæde og gavn hos andre, siger Mette Hedemann Olsen, der er underviser på Det Kreative Værksted.

Og denne dag var det Lis Eriksen, der er pensionist, som kunne nyde godt af elevernes arbejde i sin have.

- Det er jeg glad for. Jeg kan ikke selv så meget i haven længere, siger Lis Eriksen.

Og eleverne fra Det Kreative Værksted er glade for at komme ud i lokalsamfundet.

- Jeg synes, at det er hyggeligt at kunne arbejde for andre og have noget at stå op til, siger Henrik Nordtop, som er elev på Det Kreative Værksted.

Og det ser også hyggeligt ud. Da eleverne var færdige med dagens pligter i haven, havde Lis Eriksen gjort et frokostbord klar, og så blev der hygget omkring det.

Du kan komme en tur med på havearbejde i indslaget over artiklen.

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig