P3 på vej til Østjylland

DR overvejer at flytte radionyhederne på P3 fra København til Århus. Medarbejderne holder møde om planerne i dag.

DR overvejer at flytte de populære ungdomsnyheder - P3 nyhederne - til Århus.

Medarbejderne på P3 Nyhederne er netop blevet orienteret om en plan, der i yderste konsekvens flytter produktionen til Århus. På stationen modtages planerne med vantro

- Mange tror simpelthen ikke, det kan passe. Men andre fornemmer, at det her skal tages alvorligt. Det vil få konsekvenser for de medarbejdere, der har købt lejlighed, er gift eller har fået børn i København, siger P3-tillidsmand Mikala Dirckinck-Holmfeld.

DR's bestyrelse forlangte i sidste uge, at der allerede fra 2005 bliver fyldt op på gangene i DR's store domicil i det nordlige Århus, og derfor skal P3-medarbejderne til Århus.

/ritzau/