Overvejer nye regler efter ulykke
Lastbilulykken, der i juli kostede ni mennesker livet, får Færdselsstyrelsen til at overveje skærpede regler for flydende gods.
Flydende kyllingeaffald i lastrummet på den involverede lastbil spillede en fatal rolle i dødsulykken ved Viborg, der kostede ni mennesker fra et plejehjem ved Silkeborg livet. Under retssagen slog en tekniker fast, at ulykken næppe havde udviklet sig så fatalt, hvis containeren havde været udstyret med skillevægge.Det får nu Færdelsstyrelsen til at overveje en regelændring for lastbiler, der transporterer flydende gods.- Det, vi arbejder hen i mod er, at hvis det er noget, der kan bevæge sig, om der i givet fald så skal være krav til nogle skilleflader i ladrummet. Det kan begrænse de bevægelser, som godset kan komme i ved en pludselige opbremsning," siger direktør i Færdselsstyrelsen Carsten Falk Hansen til TV/MIDT-VEST. Den 19-årige chauffør i lastbilen blev mandag kendt skyldig i uagtsomt manddrab og blev idømt en bøde.