Overtager biblioteker i Gjern

Silkeborg Kommune overtager sandsynligvis driften af bibliotekerne i Gjern.

De østjyske lokalpolitikere har travlt med at styrke samarbejdet på tværs af kommunegrænserne.

I Silkeborg skal fritids- og kulturudvalget i dag tage stilling til, om Silkeborg Kommune i fremtiden skal stå for driften af bibliotekerne i nabokommunen Gjern.

Det er Gjern Kommune, der har fået ideen til, at Silkeborg skal overtage det lokale bibliotek, og hvis Silkeborgs politikere som ventet tager imod tilbuddet, vil driften blive overdraget allerede 1. februar.