Overskud til Nordisk Wavin

Hammelvirksomheden har vendt ryggen til dårlige tider, og har nu opnået at få vendt et underskud til et overskud.

Efter et tegnskab med røde tal, er det nu lykkedes for Nordisk Wavin i Hammel at vende skuden. Sidste års underskud på 11 millioner kroner er blevet til et overskud på 57 millioner kroner. Det skriver Midtjyllands Avis i dag. Og direktøren i plasticfabrikken er da heller ikke utilfreds.

- Efter et dårligt resultat i 2001 er Nordisk Wavin tilbage på et tilfredsstillende resultatniveau med en overskudsgrad på syv procent, siger direktør Ole Arenfeldt Jensen til avisen.