Overskud på 1,9 mia kr
Grundføs øger omsætningen
Grundfos har netop offentliggjort et årsregnskab, der viser, at pumpekoncernen er sund og rask i alle henseender.
Den østjyske gigant kom ud af 2012 med et overskud på 1,9 mia. kr. Omsætningen er vokset med 6,7 pct. til 22,6 mia. kr. mod 21,2 mia. kr. i 2011.
Ifølge koncerndirektør Carsten Bjerg er en del af forklaringen på virksomhedens succes, at Grundfos har satset på at få fodfæste i andre dele af verden end Europa.
- Vi har i god tid fået investeret i det globale marked og er i gang rigtig mange steder. I nogle år, hvor det europæiske marked måske ikke har så meget medvind, så er vi heldigvis i nogle andre økonomier, hvor det går lidt bedre, siger han til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Trods fremgangen er der ifølge Carsten Bjerg næppe udsigt til masser af nye ansættelser i bl.a. Bjerringbro, hvor Grundfos har hovedkvarter. Omvendt håber han at kunne fastholde de nuværende job og dermed undgå afskedigelser.
Se mere af interviewet øverst på siden.