Overskud i BSV
Klubben præsenterede endnu et overskud
27. nov 2013, kl. 11:23
Mere end 30 dage gammel
Håndboldklubben Bjerringbro-Silkeborg kunne på deres generalforsamling i går præsentere et overskud på trods af det, de selv i en pressemeddelelse kalder "stramme tider":
- I en tid, hvor det er særdeles vanskeligt at drive professionelle sportsforretninger i Danmark, er vi tilfredse med, at det igen i år er lykkedes for os at få tingene til at løbe rundt. Vi har haft overskud gennem alle årerne, og det vil vi arbejde benhårdt på også at have i de kommende år, siger administrerende direktør Frank Lajer.
Overskuddet for sæsonen 2012/2013 var på 56.910 kr., der giver klubben en egenkapital på 4 mio. kr. som primært står i likvider.