Overrasket af L.O.C.: Gellerup-drenge vinder 'Plads til Forskelle-pris'
Den Gellerup-baserede debat- og dansegruppe "Black Top Team" vandt onsdag aften en af Muskelvindfondens Plads til forskelle-priser
- Jeres trøjer er federe, end vores var dengang. Sådan sagde rapperen Liam Nygaard O'Connor, bedre kendt som L.O.C., fra scenen, da han onsdag aften overrakte en af Muskelvindfondens Plads til forskelle-priser til gruppen "Black Top Team".
Læs også
Ifølge Muskelsvindfonden er Black Top Team udvalgt, fordi gruppen skubber til samfundets fordomme om drenge fra "ghettoområder", og samtidig giver drengene en anden selvforståelse.
- Der er mange grupper i samfundet, som der ikke altid er plads til andre steder blandt andet pga. fordomme. Black Top Team er et godt eksempel på, hvordan man selv kan forsøge at skabe plads til forskelle ved at tænke anderledes, bruge sine talenter og have mod til at stille sig op og gå forrest. Det er inspirerende, og det går godt i tråd med Muskelsvindfondens arbejde om at udbrede Plads til Forskelle, og derfor er vi stolte af at kunne støtte dem i deres initiativ med denne pris, siger Lisbeth Koed Doktor der formand for Muskelsvindfonden i en pressemeddelelse.
Drenge med udfordringer
Gruppen har eksisteret siden 1993, og L.O.C., der onsdag aften overrakte prisen, har selv været en del af gruppen. Den består nu af syv 16-18-årige drenge med indvandrerbaggrund fra beboelsesområdet Gellerup ved Aarhus.
- Vi er en flok drenge, der her hver vores udfordringer. Nogle er kommet fra kriminalitet og andre fra dårlige forhold, siger Baraa Qaddoura, der er nuværende medlem af Black Top Team.
Læs også
Baraa Qaddoura fortæller, at gruppen arbejder med 10 bud, som skal hjælpe dem til at fokusere på breakdansen frem for eksempelvis kriminalitet.
- Vi har de her ti ting, som hjælper os hver til at vedholde, at vi ikke skal lave problemer, men have fokus på gruppen, siger Baraa Qaddoura.
Reglerne siger blandt andet, at man ryger ud af gruppen, hvis man begår kriminalitet, at man skal passe sin skole, respektere sine forældre og opføre sig ordenligt på de sociale medier.