Overraskende superliga-point
Mod alle odds spillede Randers FC 0-0 med mestrene fra FCK i går.
12. sep 2004, kl. 09:40
Mere end 30 dage gammel
Kampens store sejrsherre var ubetinget Lars Olsens tropper, som ud over det fortjente point, høstede en uvurderlig portion selvtillid.
Randers største styrke var, at de på ingen måde virkede skræmte over de seneste to års mesterhold. I stedet gik Randers-spillerne frisk til sagen med energisk fight og vandt kampen igennem de fleste nærkampe.
FCK virkede umotiverede og stod ofte alt for langt tilbage på banen. Enkelte gange var gæsterne dog farlige på kontraangreb og skabte flere farlige situationer foran Randers-målet i begyndelsen af kampen.
Men den debuterende Randers-målmand Martin S. Jensen og et tændt Randers-forsvar holdt favoritterne fra at score.