Overraskelse over træner-valg
Selv spillerne var overrasket, da Preben Lundbye blev udråbt som redningsmand for SAS-Liga-klubben Silkeborg.
Da Preben Lundbye tirsdag formiddag blev præsenteret som ny cheftræner i SAS-Liga-klubben Silkeborg, var det ikke blot fans og fodboldkendere i det ganske land, der måtte kigge på navnet en ekstra gang.
- Jo, jeg er meget overrasket, erkendte angriber og tidligere anfører, Kim Olsen.
- Jeg kender ham kun, fordi jeg normalt møder med ham i klubhuset om morgenen, hvor han læser aviser, forklarede Olsen.
Et ligeså begrænset kendskab havde den islandske angriber, Hördur Sveinsson.
- Jeg kender ham ikke, lød det kort far Sveinsson. Begge spillere glæder sig dog over valget af den 56-årige Lundbye, som på ingen måde er et fremmed ansigt i Silkeborg.
Således har han tidligere været både assistent-, ynglinge- og Danmarksserietræner i klubben, og han har desuden været cheftræner på klubbens fodboldcollege. Derfor havde spillerne da også fået bulletiner om den nye træners stil.
- Jeg har hørt, at han er til hårdt arbejde, og det kan jeg godt lide. Jeg håber bare, at han kan bringe noget nyt til klubben, sluttede Sveinsson.
LÆS OGSÅ:Ny" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=16464">Ny træner i Silkeborg IF (2/1-07)