Overnattede hos politiet

Poltiet i Randers fik en lidt usædvanlig gæst på politigården

Genrefoto

En lidt usædvanlig gæst overnattede i nat i venterummet på Randers Politigård.

En papegøje fik nemlig lov til at sove hos politiet, inden den kom hjem til sin ejer igen.

En forbipasserende fandt i nat klokken kvart i to papegøjen siddende på gaden ved Hotel Kronjylland:

- Vi kører ud og henter den og tager den med ind på politigården, fortæller politiassistent ved Østjyllands Politi Marianne Morgen.

Senere på natten kunne politiet konstatere indbrud i Bonnies Dyrehandel på Østervold i Randers. En havedør til forretningen var brudt op, og et bur stod åbent.

Det viste sig at være papegøjens bur, og den blev genforenet med sin ejer og kom tilbage i sit eget bur kvart over fire i nat.

- Umiddelbart ser det ikke ud, som om der mangler andre dyr fra dyrehandlen.