Overholdt ikke ubetinget vigepligt

Kvindelig bilist klagede over nakkesmerter efter trafikuheld på Mariagervej

Google Maps Foto: Google Maps

Tirsdag morgen forsøgte en lastbilchauffør at liste sig ud på Mariagervej, selvom han havde ubetinget vigepligt, og det resulterede i et trafikuheld.

Alarmen tikkede ind hos Beredskab og Sikkerhed klokken 8.08.

Uheld i begge retninger på E45

- Vi rykkede ud med tre biler, da vi modtog meldingen om uheldet på Mariagervej. Uheldet skete, fordi lastbilen, der kom fra Nordskellet og ud på Mariagervej, ikke overholdt sin ubetingede vigepligt. Lastbilchaufføren havde set den kvindelige bilist, men han fejlvurderede afstanden, og hun kørte ind i ham. Hun døjede med smerter i nakken og blev hjulpet ud af bilen af lægen, hvorefter hun blev kørt til skadestuen. Umiddelbart ser det ud til, at hun slap heldigt, forklarer Christian Nøddelund, der er indsatsleder ved Beredskab og Sikkerhed.