Overfaldt ekskæreste med remoulade

Kvinde blev slået i ansigtet og fik sprøjtet remoulade i håret under overfald i lejlighed

Den 48-årige kvinde blev overfaldet i sin lejlighed på Infanterivej i Randers Foto: Google Maps

Overfaldet fandt sted sent torsdag eftermiddag, hvor den 48-årige kvinde fik besøg af sin 10 år yngre ekskæreste i sin lejlighed på Infanterivej.

Ifølge Østjyllands Politi slog den 38-årige mand flere gange kvinden i hovedet og på kroppen med knyttet næve. Derudover satte han trumf på ved at sprøjte remoulade i hendes hår.

Kvinden alarmerede politiet kort tid efter overfaldet.