Overfaldet på scooter

Kvinde overfaldet på scooter og bestjålet

En 24-årig kvinde blev tirsdag eftermiddag skubbet og væltet af sin scooter af to gerningsmænd.

Kvinden kom kørende ad Bispehavevej i Aarhus, da mændene overfaldt hende på scooteren, hvorefter de stjal hendes computer og stak af i retning mod Edwin Rahrs Vej.

Kvinden bar cykelhjem, og kom ikke alvorligt til skade, oplyser Østjyllands Politi.

De to gerningsmænd beskrives som unge og af anden etnisk herkomst end dansk. De var begge iført mørkt tøj.

Østjyllands Politi hører gerne fra personer, der har oplysninger i sagen