Overfaldet af fange
Betjent overfaldet af tidligere fange på åben gade
18. feb 2013, kl. 11:12
Mere end 30 dage gammel
Da en fængselsbetjent lørdag eftermiddag gik en tur i Aarhus midtby, blev han pludselig overfaldet af en tidligere fange, som slog ham adskillige gange.
- Den tidligere indsatte genkender fængselsbetjenten i en butik i midtbyen i Aarhus. Her overfalder han ham, tildeler ham flere slag og forulemper ham verbalt, siger vagtchef Jesper Drejer fra Østjyllands Politi til jp.dk.
Gerningsmanden er en 30-årig mand, og søndag blev han igen sendt bag tremmer, da retten efter et grundlovsforhør valgte at varetægtsfængsle ham i foreløbig fire uger.