OVERBLIK: Sådan påvirkes den kollektive trafik af stormen

Både tog og færger er påvirket af stormen Urd, der rammer Østjylland søndag aften

Stormen Urd kommer til Østjylland og Danmark i løbet af aftentimerne mandag.

Det går for alvor løs omkring klokken 19.00, og det ser allerede nu ud til at få stor betydning for den kollektive trafik i Østjylland. 

DSB meldte mandag eftermiddag ud, at selskabet aflyser flere afgange i Jylland mandag aften.

Det gælder blandt andet InterCity-toget mellem Aarhus og Aalborg, som efter klokken 18.00 vil køre én gang i timen.

Flere færger aflyst
Også flere færger kommer til at ligge stille i aften på grund af vejret. Det gælder blandt andet færgen mellem Samsø og Hou, hvor flere afgange er aflyst i aften og i nat. 

Læs også Den nordlige del af Østjylland rammes hårdest af stormen

Det drejer sig om afgangene klokken 19.30 og 22.00 fra Hou og afgangene mandag klokken 20.45 samt tirsdag klokken 05.45 fra Samsø.

Også Mols-Linien indstiller sejladsen mellem Aarhus og Sjællands Odde mandag aften. Sidste afgang fra Aarhus var klokken 17.15. Sidste afgang fra Sjællands Odde er klokken 19.00.

Der meldes ikke på nuværende tidspunkt om aflysninger på færgen mellem Sjælland og Samsø.

Det bliver ikke muligt at sejle mellem Hou og Sælvig med færgen i aften. Den ligger stille på grund af storm: