Overblik: Narkogangstere i vidneskranken

Mandag giver fire narkodømte amerikanere deres vidneudsagn i en spektakulær narkosag ved retten i Århus. Få overblik over sagen her.

Det er en sag, som har lang tid på bagen, som mandag fortsætter ved retten i Århus.

Tre århusianske mænd i 30'erne er tiltalt for at have smuglet over 250.000 ecstasypiller fra Danmark til USA.

Mandagens højdepunkt bliver de forklaringer, som tre dømte narkogangstere giver i vidneskranken.

I november 2007 blev de fire amerikanere nemlig afvist som vidner af dommeren ved Byretten i Århus, og de tre tiltalte mænd fra Århus blev efterfølgende frikendt.

Årsagen var, at de fire amerikanere havde indgået en såkaldt "plea bargain" med de amerikanske myndigheder. Det betyder, at de fik strafnedsættelse, hvis de tilstod og samtidig afslørede deres medsammensvorne.

En praksis, der er almindelig i USA, men ikke bruges i Danmark.