Overblik: Hvem demonstrerer?
De politiske yderfløje demonstrerer i Aarhus Midtby
Flere tusinde personer fra de politiske yderfløje forventes at deltage i i lørdagens to demonstrationer i Aarhus Midtby.
Mølleparken ved hovedbiblioteket er lørdag eftermiddag hjemsted for en anti-islamisk demonstration.
På Rådhuspladsen kort derfra er der arrangeret en moddemonstration kaldet Aarhus for mangfoldighed.
Læs mere om de to demonstrationer nedenfor:
Mølleparken
Danish Defence League er navnet på den højreorienterede organisation, der har indkaldt til anti-islam-demonstrationen.
Organisationen venter deltagere fra Storbritannien, Bulgarien, Norge, Finland, Sverige og Polen.
Der ventes et par hundrede deltagere.
Rådhuspladsen/Bispetorv
Aarhus for mangfoldighed står som moddemonstration og repræsenterer det radikale anti-racistiske miljø.
Aktivister fra København, antifascister fra Sverige og folk fra den britiske organisation Unite Against Fascism ventes at deltage i demonstrationen.
Der ventes flere tusinde deltagende til denne demonstration.