Overbelægning på sygehuse: Operationer aflyses og patienter sendes væk

De seneste fem år er der blevet mere overbelægning på de østjyske hospitaler

02:03

VIDEO: Ulla Vibeke Fjorvald er i øjeblikket indlagt på Regionshospitalet i Randers.

Overbelægning på de østjyske hospitaler er et stigende problem.

Det betyder, at der oftere er flere patienter, end der er sengepladser. Det kan gå ud over behandlingen. Høj belægning et kendt problem på de fleste østjyske hospitaler.

Overbelægning: Alt over 85 procent betegnes som forhøjet belægningsgrad, hvor risikoen for fejl stiger. Her kan du se et gennemsnit over de seneste fem år. Tallene viser en opgørelse fra marts hvert år. Kilde: Sundhedsstyrelsen.

Alt over 85 procent betegnes som forhøjet belægningsgrad, hvor risikoen for fejl stiger.

Typisk er overbelægningerne værst på de akutte og de medicinske afdelinger. Det er især i psykiatrien, at det ser værst ud. Men også på sygehusene i Silkeborg, Horsens og Randers har belægningen de seneste tre år nærmet sig de 100 procent.

Akut overbelægning i april

Og netop i Regionshospitalet i Randers står det skidt til. Her oplevede man i april akut overbelægning, hvor operationer måtte aflyses og patienter sendes andre steder hen.

En situation, der ikke bare er uholdbar for de ansatte, men også kan få alvorlige konsekvenser for patienterne.

Læs også Akut overbelægning på hospitaler: - Det er helt usædvanligt

Ulla Vibeke Fjordvald er i øjeblikket indlagt på Regionshospitalet Randers. Og hun kender alt til overbelægning.

- Den her gang har jeg så været heldig, at jeg bare er kommet til, og det bare har kørt, siger Ulla Vibeke Fjordvald.

Men det er så også første gang i de fem år, hun har været syg.

Roen mærker man også på chefgangene.

- Lige nu er det rigtig fint. Vi har ikke flere patienter, end vi har plads til, siger Marianne Jensen, der er sygeplejefaglig direktør på Regionshospitalet Randers.

Læs også Patienter på gangene: Hospital kæmper med overbelægning

Mødte ikke personalet ret tit

Det er dog kun godt en måned side, at flere afdelinger var helt i knæ. En akut overbelægning betød, at planlagte operationer måtte aflyses, og mange patienter blev sendt til andre hospitaler.

Den situation kender Ulla Vibeke Fjordvald alt for godt.

Jeg mødte dem ikke ret tid. Det er ærgerligt, for de bliver stressede og kan lave fejl.

Ulle Vibeke Fjordvald, sygehuspatient

- Jeg har tidligere været indlagt, hvor der har været lang ventetid, siger Ulla Vibeke Fjordvald.

I praksis betyder det, at der er for lidt personale til at tage sig af alle de patienter, der er indlagt.

- Jeg mødte dem ikke ret tid. Det er ærgerligt, for de bliver stressede og kan lave fejl, siger Ulla Vibeke Fjordvald.

Sådan er hverdagen ofte på Regionshospitalet i Randers, der de seneste fem år har haft en af de højeste belægningsprocenter i Østjylland.

Læs også RS-virus presser børneafdelingen i Randers

Patienterne må vente længere

Når der er overbelægning må personalet prioritere.

- Det kan jo have de konsekvenser for patienterne, at de må vente lidt længere på de undersøgelser, de skal til eller på hjælp til det, de har brug for. For personalet betyder det, at de er nødt til at vælge nogle opgaver fra, som de gerne ville have varetaget, siger Marianne Jensen.

Det kan jo have de konsekvenser for patienterne, at de må vente lidt længere på de undersøgelser, de skal til eller på hjælp til det, de har brug for.

Marianne Jensen, sygeplejefaglig direktør, Regionshospitalet Randers.

Tidligere har studier vist, at overbelægning giver en øget dødelighed blandt patienterne. Ifølge forskningscenter for forebyggelse og sundhed dør cirka 9 procent flere patienter, når der er for travlt.

02:07

VIDEO: Allerede tilbage i 2016 var overbelægning et stort problem på Regionshospitalet i Randers. Se indlsaget her.

Luk video

- Man kan jo risikere at blive mere alvorligt syg, fordi der kan blive overset noget, siger Vibeke Ulla Fjordvold.

I Randers var der i april et klart ønske om at komme overbelægningen til livs.

- Der er ikke dimension nok, som det ser ud nu. Vi skal have nogle flere sengepladser, og vi skal have nogle flere hænder, siger Tina Stenholt Kristensen, der er fællestillidsrepræsentant på Regionshospitalet Randers.

Læs også Classic Race vil give et hotelophold til støjplagede naboer: - Det er useriøst

Overbelægning på grund af influenza

Formanden for hospitalsudvalget i Region Midtjylland, Henrik Gottlieb Hansen (S) forklarer overbelægningen i april med influenzaepidemi.

- Men jeg er helt enig i, at det ikke er en situation, der kommer bag på nogen. Det sker hvert eneste år. Vi har bedt om en redegørelse med henblik på, hvordan vi kan imødekomme den her situation fremadrettet, siger Henrik Gottlieb Hansen til TV2 ØSTJYLLAND.

02:10

VIDEO: Se hele interviewet med Henrik Gottlieb Jensen (S) her. 

Luk video

Det kommer til at ske på Hospitaludvalgets næste møde i juni.

- Det er selvfølgelig utilfredsstillende, at belægningsprocenterne bliver højere år for år. Det er også derfor, at vi bliver nødt til at kigge på det i god tid. Der skal være mulighed for at åbne ekstra senge, når der er pres på. Og så skal der være det fornødne personale, siger Henrik Gottlieb Hansen.

I videoen øverst i artiklen kan du se mere om overbelægningen på de østjyske hospitaler.