Øver sig i katastrofer

Studerendes evner under pres testes

01:46

1 af 2

Her i weekenden har medicinstuderende fra Aarhus Universitet øvet sig i at håndtere katastrofesituationer.

Lørdag skulle 110 medicinstuderende på en noget usædvanlig øvelse. Som en del af øvelsen skulle de hjælpe folk, der spillede, at de var kommet til skade ved et skoleskyderi

Alt sammen for at teste de studerendes evner under pres og for at give dem værktøj til at håndtere pressede situationer væk fra hospitalerne.

- Det er fedt til at få lov til at prøve sådan en øvelse, for det er ikke noget, man oplever ellers, siger Mikkel Højberg, der er medicinstuderende på Aarhus Universitet.

Han fortsætter:

- Hvis man kommer ud for en ulykke, så kan man bruge det, men man håber jo på, at man ikke kommer til at skulle bruge det.

De studerende bag øvelsen mener, at det er vigtigt for de kommende læger at komme væk fra hospitalet og prøve at arbejde med begrænsede ressourcer.

- Man kommer aldrig nogensinde udenfor hospitalet, det er alt sammen inden i hospitalets trygge rammer, og vi vil gerne have dem ud, hvor de kan prøve kræfter med at have begrænsede ressourcer og se, hvordan det er at skulle behandle patienter der, hvor man ikke har alle instrumenter og alt det mandskab, som der er inde på hospitalet, siger Søren Helsø, der er formand for SATS.

Og Mikkel Højberg mener, at han for meget ud af sådanne øvelser.

- Jeg tror, at det er noget, der kan gøre os til bedre læger, siger han.

Du kan se mere fra øvelsen i indslaget øverst i artiklen.