Over en mio. kr. i bestjålet bil
Politiet bekræfter, at udbyttet af gårsdagens tyveri fra en pengetransport var over en million kr.
Århus Politi bekræfter i dag, at udbyttet af gårsdagens tyveri i Tilst mod en pengetransport var på over en million kr.
Politiet har mørkelagt efterforskningen, der tilsyneladende ikke har mange spor at bygge på. Således er det fortsat usikkert, om tyveriet blev begået af tre eller fire mænd.
Signalementet af dem er yderst sparsomt. Det er kun oplyst, at de var iført mørkt tøj og maskeret med mørke hætter.
Tyvene kørte bort i en mørt Audi A6 Stationcar, årgang 1999. Den var forsynet med nummerplader, som i juledagene blev stjålet fra en Toyota Avensis, der holdt parkeret på Mosegårdsvej 5 i Låsby.
Et par timer efter tyveriet, der fandt sted onsdag morgen kl. 8.12, blev Audien fundet ved Østerby Alle 24 i Tranbjerg.
Politiet vil meget gerne høre fra vidner, som kan have set tyvene før eller efter tyveriet. For eksempel da nummerpladerne blev stjålet i Låsby eller da Audien blev parkeret i Tranbjerg.
Se mere i TV2 | ØSTJYLLAND kl. 19.30.
Tidligere nyheder om sagen:
http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=16423" target=_blank>Tyves bil fundet i Tranbjerg (27/12-2006)
http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=16418" target=_blank>Pengetransport bestjålet (27/12-2006)