Over én million plastiklåg samlet ind til mælkekasser

Plastiklågene fra din mælkekarton bliver omdannet til de klassiske grønne mælkekasser gennem et genanvendelses-projekt

01:27

Bilka i Tilst har i løbet af 2017 i samarbejde med Arla samlet mere end én million plastiklåg fra mælkekartoner ind. Lågene bliver genanvendt til de klassiske grønne mælkekasser.

- Vi samler låg ind fra mælkekartoner, for at kunderne får øget deres bevidsthed om bæredygtighed. Det startede i 2015 og bliver bare større og større, siger varehuschef Claus Dahl.

Lågene bruges til de grønne mælkekasser, og det har været en stor succes.

Claus Dahl, varehuschef Bilka

I 2017 lykkedes det at samle hele 1,2 mio. plastiklåg ind i den store beholder i varehuset. 

- Lågene bruges til de grønne mælkekasser, og det har været en stor succes. Vi vil gerne inddrage alle i lokalområdet i projektet, fortæller Claus Dahl.

Læs også Ny borgmester vil fokusere på bæredygtighed og turisme

Når kunderne kommer og afleverer deres plastiklåg, kan de samtidig få muligheden for at deltage i en konkurrence om 1000 kroner.

Bilka i Tilst laver senere på året den 22. april den årlige affaldsindsamling, hvor man igen sætter fokus på bæredygtighed.

Du kan se et længere interview med varehuschefen fra Bilka øverst på siden. Videoen er optaget af Palle Hansen.