Over 16.000 motionister gik, løb og rullede på ny motorvej

Motorvejsløbet gav motionister mulighed for at betræde asfalten på den spritnye Silkeborg-motorvej

01:32

Løbene på den nye Silkeborg motorvej blev sat i gang med musik og fyrværkeri. Se med i klippet her.

1 af 9

Silkeborgmotorvejen åbner for biler, bus og lastbiler søndag, når kronprins Frederik har klippet snoren. Men inden da har motionister fået lov til at betræde asfalten.

I anledningen af åbningen afholdes der nemlig Motorvejsløbet. Flere end 16.000 motionister har enten løbet, gået eller rullet i løbet af lørdag. 

Læs også Motorvejsfest kan skabe køer på gammel vej

Der har nemlig været mange forskellige distancer og discipliner at vælge imellem. Det har været muligt at køre på rulleskøjter og rulleski, ligesom det også har været muligt at tilbagelægge både 5 kilometer, 10 kilometer, en kvart og trekvart marathon i løbesko.

Senere lørdag aften bliver det en mere kulturel fejring af motorvejens åbning, når der er koncerter med blandt andet D-A-D og Dizzy Mizz Lizzy. Alt sammen er en del af det, der bliver kaldt 'Danmarks Største Vejfest'.

Øverst kan du se billederne fra dagens løb. 

TV2 | ØSTJYLLAND sender live fra åbningen af motorvejen søndag mellem kl. 11.30 og 17.30.