Øv! Nu bliver det efterår...
Regn og blæst på vej til østjyderne
28. aug 2013, kl. 19:39
Mere end 30 dage gammel
Det er ikke kun på kalenderen, at efteråret står for døren. Også rent vejrmæssigt er der regn og blæst på vej til Østjylland.
Ifølge TV 2 Vejret skifter vejret i de kommende dage karakter fra pæne sommerlige temperaturer til de lidt mere kølige af slagsen.
Torsdag er der udsigt til lige under 20 graders varme, men derefter falder temperaturerne.
- De kommende dage ser det generelt lidt vådt ud alle dage. Fredag kan der komme lette byger sidst på eftermiddagen, og lørdag passeres vi af en koldfront. Søndag og mandag begynder det at blæse op. Generelt bliver det mere efterårsagtigt, siger TV 2 Vejrets Ellen Nybo i TV 2 | ØSTJYLLANDs vejrudsigt onsdag aften.
Se vejrudsigten øverst på siden.