Øv! Kampen endte 0-54
Oprykkere risikerer hurtig exit
25. jun 2013, kl. 07:03
Mere end 30 dage gammel
Østjylland risikerer igen kun at være repræsenteret med et enkelt hold i den bedste danske række indenfor amerikansk fodbold, Nationalligaen.
Nyoprykkerne fra Horsens Stallions er i overhængende fare for at rykke ud af ligaen, efter at de på hjemmebane tabte hele 0-54 til Gold Diggers fra Søllerød.
Nederlaget var det syvende i træk for de hårdt prøvede østjyder. Forude venter der nu en sommerpause, inden det i tre yderst vigtige kampe bliver afgjort, om Stallions rykker ud af ligaen eller ej.
Foruden Horsens Stallions er også Aarhus Tigers at finde i Nationalligaen. Efter en stime på tre sejre i træk tabte aarhusianerne i weekenden hjemmekampen mod topholdet Triangle Razorbacks.