Outdoor-festival kommer til Ry
I dag, fredag, begynder en tredages 'outdoor-festival' i Ry
Har du lyst til en masse udendørs-aktivitet fredag og i weekenden, er det i Ry, det skal foregå.
Her er der nemlig outdoor-festival. Den hedder 'Ry Outdoor'.
Skanderborg-borgmester Jørgen Gaarde (S) åbner begivenhederne, og der bliver både mulighed for gymnastik, krolf (golf/krocket), beachminton (udendørs badminton på sandbane) og mange, mange andre aktiviteter.
- Vi regner med op mod 1.000 mennesker i de her weekend, og der er masser af gratis aktiviteter, man kan nå at tilmelde sig, siger frontløber Isabel Morgenstern til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Når naturen er rammen spiller vejret jo en væsentlig rolle. Og det er noget svingende i de her dage. Men det bekymrer ikke Isabel Morgenstern.
- Rigtig mange af de børn, vi forventer, der kommer, er vant til udebørnehaver og lignende. De lader sig ikke sådan slå ud. I øvrigt skulle vejret blive bedre og bedre i løbet af weekenden, siger hun.
Arrangementet løber weekenden igennem, og du kan læse mere på festivalens hjemmeside ved at klikke her.