Ousted forlader Randers
Målmanden vil ikke forlænge kontrakt
5. feb 2013, kl. 17:37
Mere end 30 dage gammel
Målmanden David Ousted fortsætter ikke i Randers FC efter sommerferien.
David Ousted har kontraktudløb med Randers FC til sommer, og målmanden vil ikke forlænge kontrakten.
- Vi har ikke forhandlinger mere. Vi har ikke kunne blive enige om flere ting, så som det ser ud nu, så er jeg Randers-spiller et halvt år mere og ikke længere. Det tyder på, at jeg forlader Randers, siger David Ousted til Tipsbladets hjemmeside.
Den nu 28-årige keeper kom til Randers FC i sommeren 2010, hvor han overtog målmandsposten efter Kevin Stuhr-Ellegaard.
Tidligere vogtede han buret i Sønderjyske.